Når du skal finde en ny hosting-udbyder, kan det være tillokkende at gå efter det billigste alternativ. Vi vil jo gerne have så meget for pengene som muligt.

Men det er ikke altid den klogeste idé at vælge den billigste hosting, når du skal finde et sted at hoste dine hjemmesider.

Selvom det kan være rart stort set ikke at betale noget, er der tit også en årsag til, at prisen er så lav.

Ofte er der mange funktioner og goder, du går glip af, hvis du vælger den absolut billigste løsning på markedet.

Den billigste hosting er ikke altid den bedste

Er der nok plads?

Et af de væsentligste punkter at holde øje med, når du skal vælge en hosting-udbyder, er mængden af plads, du får stillet til rådighed i dit abonnement.

For skal du have en eller flere større hjemmesider liggende, kan det kræve en stor mængde plads. Og plads er ikke altid det, du får mest af, hvis du vælger den billigste løsning.

Der er eksempelvis stor forskel på, om du vælger en løsning med 100 MB plads eller 25 GB plads.

Så et godt sted at starte er at finde ud af, hvor meget plads du har brug for. Det kan være et godt pejlemærke, når du skal finde din nye udbyder.

Domæner, databaser og mails

Dernæst kan du gå i gang med at kigge på øvrige detaljer, der også er væsentlige hos en hosting-udbyder.

Skal du have flere hjemmesider hostet, er det eksempelvis vigtigt, at der er plads til mere end et enkelt domænenavn. Mange udbydere tillader kun et enkelt domæne per abonnement. Og så kan det hurtigt blive dyrt for dig at have flere hjemmesider liggende.

Det samme gør sig gældende for databaser. Her kan du finde hosting-udbydere, der tilbyder dig at have en enkelt database, mens andre måske giver dig et ubegrænset antal.

Og har du brug for at oprette mange e-mails konti, skal du heller ikke vælge en hosting-udbyder med et loft på antallet af konti, du kan oprette.

Så brug god tid på at sætte dig ind i, hvad den enkelte udbyder tilbyder dig, inden du vælger at tegne et abonnement hos en af dem.